Backend Developer

Randstad Danmark

Lokasi pekerjaan

Aalborg

Status Pekerjaan

Waktu penuh

Detail Pekerjaan

Er du en ambitiøs softwareudvikler med interesse for produktudvikling, backend og cloud? Vil du bidrage til et produkt med 750.000 aktive Saphe-brugere i hele Europa og være en del af en virksomhed i rivende udvikling og stor vækst? Saphe tilbyder her en spændende stilling i en entreprenant virksomhed med masser af tekniske ambitioner.

Som Backend Developer hos Saphe får du mulighed for at hjælpe hundredtusindvis af trafikanter hver dag. Saphe er en teknologivirksomhed, der først og fremmest arbejder med at forbedre trafiksikkerheden. Virksomheden arbejder med cloud development helt i centrum for produktets udvikling og innovation. Du får mulighed for at tage ejerskab over de løsninger, du arbejder med, og være en del af et stærkt sammenhold blandt kollegaerne. Teamet arbejder med moderne teknologier og mødes ugentligt for at nytænke og udvikle sig fagligt.

Saphe har en enkel, men ambitiøs mission: De vil skabe tryghed i trafikken. De har status som Danmarks største trafikale fællesskab med 750.000 aktive Saphe-brugere, data fra 11 mio. bilister i 99 lande via samarbejdspartnere og 100.000+ abonnenter, der forventes at vokse til 250.000 i 2023.
Du kan læse mere om Saphe på: www.saphe.com.

om rollen
I rollen som Backend Developer bliver du del af det tre mand stærke Team Cloud, som har ansvar for udvikling og optimering af Saphes server-backend. I det daglige bliver du del af et selvkørende team, hvor opgaverne centrerer sig omkring udvikling af features og implementering til Saphes produkt, hvor man løbende forbedrer og nytænker løsningen. Man arbejder i Feature Squads omkring udvikling af nye projekter i samarbejde med kolleger i f.eks. Mobile, Product, Marketing og Support.

Du vil arbejde med:
• Backend-udvikling på SaaS- og betalingsløsning
• .NET framework/C#
• Angular (i mindre grad)
• Google Cloud
• Microservices
• Docker/Kubernetes
• PostgresSQL
• CI/CD pipelines
• Scrum/Kanban i 7-dages sprint, code reviews og daglige morgenmøder

Teamet har ambitioner om at anvende crowdsourcede brugerdata til nye datasæt, som kan bruges til at gøre produktet endnu bedre. Teknologistakken er moderne, og man har derfor minimal legacy og teknisk gæld. mmDu vil referere til udviklingschef Klaus Dahl Kristiansen.

din profil
Vi er på udkig efter dig, som har ambitioner og erfaring med .NET-udvikling. Om du har et par års erfaring eller mange er ikke afgørende – det er din nysgerrighed og vilje til at lære og udvikle fede løsninger, der er vigtig. Måske har du arbejdet med nogle af ovenstående teknologier og vil gerne lære mere eller forbedre dig.

Dog ser vi gerne, at du:
• er vant til at arbejde tværfagligt
• har erfaring med .NET og cloud
• har en god teknologiforståelse
• har et godt uddannelsesfundament
• forstår/taler dansk

Du er en succes i stillingen, når du er stand til at navigere i den store teknologi- og kodestak og forstår det funktionelle flow til de andre teams og hardwaren.

saphe tilbyder dig
Muligheden for at lege med den nyeste teknologi, få faglig udvikling og skærpe dine eksisterende kompetencer. Saphe er et hurtigt voksende firma og “en etableret iværksættervirksomhed”, hvor din indsats gør en forskel.

Du får også:
• En attraktiv kompensationspakke, herunder pensionsordning og sundhedsforsikring
• Frynsegoder, inkl. daglig frokost, morgenmad mandag og onsdag og flere teambuilding-aktiviteter året rundt.
• Et dygtigt tværfagligt miljø med udsigt over Limfjorden
• Ugentlige “fagmøder”, hvor softwareteamet undersøger teknologi og emner til inspiration

om saphe
Saphe er en teknologivirksomhed med base i Aalborg og grundlagt i 2015. I dag arbejder ca. 40 kolleger sammen om at forbedre trafiksikkerheden og mobiliteten på nye og innovative måder. Saphe har vækstet støt – både i forhold til økonomi og ansatte – og med nye produkter under udvikling, overgang til SaaS-løsning og fokus på international markedsudvidelse er rejsen kun lige startet.
Saphes værdier beror på engagement, glæde og ordentlighed – det gælder både udadtil mod kunder og brugere såvel som indadtil, hvor man fejrer, når man når i mål, tager ansvar for hinandens velvære og støtter hinanden.

ansøg
Har stillingen vakt din interesse? Så send os et CV og evt. en ansøgning via knappen “ansøg nu” på siden. Vi holder samtaler løbende. Rekrutteringsprocessen varetages af Randstad, og hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Eva Haugaard Pedersen på +45 92921848 eller konsulent Frederik Brusgaard på +45 21724985. Alle henvendelser behandles fortroligt, og et nysgerrigt opkald er helt uforpligtende.

om randstad
Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.
Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder

Situs web kami menggunakan Cookies dengan tujuan meningkatkan aksesibilitas dan kualitas kami. Silakan klik "Setuju" jika Anda menyetujui penggunaan Cookie kami. Untuk melihat detail lebih lanjut tentang bagaimana perusahaan kami menggunakan Cookies, silakan lihat di sini.