Kræftens Bekæmpelse i Region Hovedstaden søger flere frivillige

Kræftens Bekæmpelse

근무지

København N

구인 상세

Som kræftpatient kan det være vanskeligt at håndtere et belastende sygdomsforløb og at navigere i de mange informationer, aftaler, undersøgelser og behandlinger, der følger med kræftsygdommen. Er der ingen pårørende eller er det sociale netværk lille, kan det være særligt svært.

Som frivillig navigator:
• Hjælper du patienten med at skabe overblik i sit kræftforløb
• Tager du med patienten til vigtige samtaler på sygehuset og i kommunen.
• Lytter du til patientens bekymringer og glæder undervejs i kræftforløbet
• Finder du sammen med patienten vej til rådgivning og støtte

Navigator kan også støtte op om at løse praktiske problemer, f.eks. at arrangere transport, møder med kommune og hospital.

Hver enkelt navigatorforløb er kun for en periode på cirka seks måneder. Derfor er det afgørende, at den støtte, du giver som navigator, er baseret på anerkendelse og ”hjælp til selvhjælp”, så patienten styrkes og tilegner sig færdigheder, som kan bruges i og efter kræftforløbet.

Vi søger

Frivillige, som
• Har stor indlevelsesevne og empati
• Er gode til at skabe struktur og overblik
• Trives med at være opsøgende og vedholdende
• Kan lide at arbejde selvstændigt

Derudover er det vores erfaring, at det kan være en fordel at have
• En god portion livserfaring
• Erfaring med at arbejde med kræftramte/ socialt sårbare mennesker enten som professionel eller frivillig
• En baggrund inden for f.eks. det sundhedsfaglige, socialfaglige eller pædagogiske område

Vi tilbyder
• Uddannelse som navigator og løbende sparring
• Et netværk med andre frivillige navigatorer
• Ingen udgifter i forbindelse med din frivillige indsats
• Et frivilligjob med mening

Tidsforbrug

Tidsforbruget er cirka 3 timer om ugen i minimum ét år. Frivilligopgaverne foregår fortrinsvis i dagtimerne. Det ugentlige timeforbrug dækker over kontakten til kræftpatienten, netværksmøder og andre aktiviteter i projektet. Hertil kommer transporttid.

En forudsætning for at blive frivillig navigator er, at du deltager i navigator kursusforløb. Frivilligjobbet er ulønnet.

Kontaktperson

Hvis du er interesseret i frivilligjobbet, kontakt os!

Der vil blive afholdt samtaler til frivilligjobbet løbende. Vi finder i fællesskab en dato, der kan passe.

Samtalerne vil hovedsageligt blive afholdt i Kræftrådgivningen i Hillerød, men dit job som navigator, kan være de fleste steder i regionen, alt efter hvor din patient bor.

Kræftens Bekæmpelse arbejder for et liv uden kræft. For at nå dette mål arbejder vi med tre hovedområder: Forskning, forebyggelse og patientstøtte. Den frivillige indsats er en uvurderlig ressource i Kræftens Bekæmpelses arbejde

당사의 웹사이트는 편의성과 품질 유지 및 향상을 목적으로 Cookie를 사용하고 있습니다. Cookie 사용에 동의하시는 경우 「동의」 버튼을 눌러주세요. 또한, 당사 Cookie 사용에 대한 상세 내용은 여기를 참조해주세요.