Dansk ICYE søger nye frivillige til lokalforening Nordjyllands...

Dansk ICYE

근무지

Vestbjerg

구인 상세

Dansk ICYE er en udvekslings- og ungdomsorganisation under DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd), der arbejder for at mindske kulturelle barrierer og dermed være med til at skabe mere fred i verden på tværs af landegrænser – hvilket virkelig er aktuelt lige nu! I Lokalforening Nordjylland bidrager vi til dette ved at arrangere kulturelle aktiviteter for mennesker fra hele verden i Danmark – og vi har brug for dig, din nysgerrighed, dine idéer og engagement!

Som frivillig i lokalforening Nordjylland får du mulighed for at være en del af et tværkulturelt fællesskab, hvor du sammen med andre frivillige engagerer dig i at skabe både små og store (kulturelle) oplevelser for frivillige i foreningen og unge volontører, der er i Danmark på et af Dansk ICYE’s udvekslingsprogrammer.

Det betyder masser af hyggelige og kulturelle arrangementer, der bringer mennesker tættere på hinanden her i Nordjylland. Samtidig bliver du en del af et større fællesskab på landsplan – og ikke mindst af en international føderation og et internationalt fællesskab, der giver mulighed for deltagelse i internationale workshops, træninger, projekter mm.

Vi søger dig, der har lyst til at:
• Repræsentere bestyrelsen og Dansk ICYE
• Understøtte forpersonen i bestyelsen
• Lede møder, udarbejde dagsordner, skrive referater, sende invitationer, bevare mails mm.
• Have kontakten til sekretariatet og samarbejde på tværs af organisationen
• Deltage i bestyrelsesmøder og aktiviteter i lokalforeningen og på nationalt plan
• Bidrage gennemsnitligt med 4 timer pr. uge. Det kan dog variere alt efter periode og hvor meget du vælger at engagere dig

Vi tilbyder dig:
• En masse sjove oplevelser og mulighed for at lære unge at kende fra hele verden
• Mulighed for deltagelse i arrangementer på landsplan, bl.a. lejre, sommerhusture og kurser
• Mulighed for deltagelse i trainings i udlandet: https://www.icye.dk/category/training-course/
• Stor indflydelse og plads til initiativer
• Et internationalt fællesskab der søger at fremme mødet og skabe forståelse på tværs af kulturer
• Erfaring med bestyrelsesarbejde i en ungdomsforening – lidt godt til CV’et

Hvem er du?
• Du er ansvarsfuld, selvstændig og sørger for at opgaverne bliver klaret
• Du kan godt lide at snakke med mennesker fra forskellige baggrunde
• Du trives med administrative opgaver
• Du er tilgængelig i dagligdagen
• Du behøver ikke at have erfaring med bestyrelsesarbejde. Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af lokalforeningens fællesskab.

Alle opgaver i lokalforeningerne løftes af frivillige med hjælp fra sekretariatet i Aarhus.

Hvem er vi?
Dansk ICYE (International Cultural Youth Exchange) er en non-profit udvekslingsorganisation primært for unge mellem 16-30 år. Vi sender både danske unge ud i verden på udveksling og frivilligt arbejde og modtager udenlandske volontører til Danmark. Idéen er, at unge fra hele verden skal have mulighed for at rejse og møde nye kulturer.

Du kan læse mere om foreningen her: https://www.icye.dk/bliv-aktiv/

Vi glæder os til at høre fra dig!

De bedste hilsner

Lokalforening Nordjylland

/Dansk ICYE

당사의 웹사이트는 편의성과 품질 유지 및 향상을 목적으로 Cookie를 사용하고 있습니다. Cookie 사용에 동의하시는 경우 「동의」 버튼을 눌러주세요. 또한, 당사 Cookie 사용에 대한 상세 내용은 여기를 참조해주세요.