Cheflæge søges til Almenpsykiatrisk Afdeling, syd

Psykiatrien i Region Nordjylland

Localização do trabalho

North Denmark Region

Status de emprego

Tempo total

Detalhes sobre a oferta de trabalho

Vi står overfor udfordringer med rekruttering af relevant personale i de kommende år. Det arbejder vi med gennem at udvikle os såvel uddannelsesmæssigt som fagligt, blandt andet arbejder vi på en ny uddannelsesstrategi for nye, sammenhængende uddannelsestilbud for læger helt fra den prægraduate del og til videre- og efteruddannelse. Samtidig arbejder vi hele tiden på klinisk udvikling, og har blandt andet lige nu fokus på et nyt behandlingstilbud til svært behandlelige deprimerede patienter

Vi håber at finde dig, der har store ambitioner på vegne af patienter, pårørende og medarbejdere. Sammen med chefsygeplejersken skal du arbejde for en kultur, hvor inddragelse, samarbejde på tværs, arbejdsglæde og fortsat udvikling af kernefagligheden giver tro på en fremtid i udvikling og balance.

Din rolle og opgave som cheflæge

Som cheflæge er du leder og læge – i den rækkefølge. Du udgør sammen med chefsygeplejersken afdelingsledelsen i Almenpsykiatrisk Afdeling, syd, og I har sammen med øvrige ledere det overordnede ansvar for ledelse på fire niveauer: strategisk, fagligt, personalemæssigt samt administrativt og driftsmæssigt. Som afdelingsledelse har I ansvar for afdelingens samlede budget samt ansvar for afdelingens samlede budget, herunder hvordan det anvendes og fordeles på tværs af afdelingen, så der skabes sammenhængende og sikre patientforløb.

Du får et selvstændigt ledelsesrum, hvor du er ansvarlig for behandling, og du sikrer i tæt samarbejde med de nuværende og kommende ledende overlæger, at I lever op til de relevante målsætninger på området. Du holder den lægefaglige fane højt, oversætter strategier og gør dem patientnære i en almenpsykiatrisk sammenhæng.

Du har visioner for uddannelses- og forskningsmiljøet og ved, at rekruttering af kommende kolleger allerede starter under uddannelsen, hvilket foregår i tæt samarbejde med de uddannelsesansvarlige overlæger og professorer. Det gode lærings- og arbejdsmiljø skal løbende udvikles og næres med initiativer og engagement, så lægegruppen har gode muligheder for fællesskab, sparring og udvikling. Vi har et stort behov for flere speciallæger indenfor især psykoseområdet, hvor du via et proaktivt og strategisk fokus skal være med til at sikre, at psykiatrien har en pipeline, så vi på sigt skaber en bemandingssituation i balance.

På lidt længere sigt skal du medvirke til at skabe de bedste forudsætninger for udflytningen til Nyt Aalborg Universitetshospital, herunder være med til at videreudvikle det gode samarbejde med Akutmodtagelsen/AMA og samarbejdet med Børne- og Ungdomspsykiatrien for at skabe fælles faglig forståelse og gode overgange i patientforløbene.

Du er strategisk sparringspartner på lægefaglige områder for Psykiatriledelsen og andre strategiske fora. Som afdelingsledelse er du og chefsygeplejersken en del af Tværgående Udvidet Psykiatriledelse.

Om Almenpsykiatrisk Afdeling, syd

Almenpsykiatrisk Afdeling, syd omfatter åbne og intensive sengeafsnit samt en række ambulante funktioner samt Psykiatrisk Skadestue og Modtagelse. Afdelingens sengeafsnit og ambulatorier ligger både på Mølleparkvej og Brandevej i Aalborg Øst. Almenpsykiatrisk Afdeling, syd varetager psykiatrisk udredning og behandling indenfor alle grene af de psykiatriske specialer på såvel hoved- som regionsfunktionsniveau.

Læs mere om voksenpsykiatri her

Læs mere om organiseringen her

Din erfaring og dine kompetencer
• Du er uddannet speciallæge, meget gerne indenfor psykiatri, og har erfaring med ledelse eller delegerede ledelsesopgaver, eksempelvis som ledende overlæge
• Du er en habil sparringspartner på de strategiske niveauer og kan repræsentere Almenpsykiatrisk Afdeling, syd i nordjyske og nationale faglige sammenhænge
• Du kan samarbejde og skabe samarbejde, her forstået som din evne til at formulere fælles mål, der giver mening og motiverer alle
• Du kan lede sammen med andre og ser Psykiatrien som en samlet enhed, hvor alle er gensidigt afhængige af hinanden. Det er en vigtig værdi for os, og vi kalder det dobbelt lederskab
• Du kan skabe overblik og tænke strategisk
• Du kan arbejde med budget og økonomi, eller har evne og vilje til at lære det

Din opstart

Vi vil gerne give dig de bedste betingelser for at lykkes i din nye rolle som cheflæge. Derfor vil din leder matche dig med en mentor, når du starter. Din mentor vil være en erfaren leder fra Psykiatrien, som vil følge dig det første års tid. I tilrettelægger selv indhold og antallet af samtaler, men rammen er allerede sat.

Hvis du vil vide mere

Så er du velkommen til at kontakte lægefaglig direktør Tina Gram på 40135994 for mere information.

Læs mere om opgaven som cheflæge

Læs mere om Psykiatrien

Mød Psykiatriledelsen

Hør mere om jobbet i denne video.

Formalia

Der er ansøgningsfrist den 11. april. Der er opstart i jobbet den 1. maj eller snarest muligt. Du refererer til vicedirektøren med særligt ansvar for områderne i Syd.

Du får arbejdssted i Psykiatrien på Mølleparkvej i Aalborg. Løn forhandles i henhold til aftale for lægelige chefer.

Vi afholder samtaler i uge 9.

Om Region Nordjylland

Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk

Nosso site utiliza cookies a fim de melhorar acessibilidade e qualidade. Caso aceite o uso de cookies, clique em "Aceitar". Para obter mais informações sobre nosso uso de cookies, clique aqui.