Er du vores nye pædagog til døgnafsnittet i Børn og Unge (18½ time...

Region Nordjylland

Localização do trabalho

Aalborg

Status de emprego

Tempo total

Detalhes sobre a oferta de trabalho

Er du vores nye pædagog, der brænder for det familiecentrerede arbejde omkring syge børn og unge, og har flair for at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde?

Døgnafsnit for Børn og Unge består at et alment og et onkologisk/hæmatologisk team. Vores kerneopgave er at skabe gode, sikre og effektive patientforløb for indlagte børn, unge og deres familier. Det er vi rigtig gode til. Samtidig sikrer vi plads til at vi sammen og hver for sig kan udvikle os inden for specialet.

Vi arbejder familiecentreret og inddrager hele familien i pleje og behandling af barnet eller den unge. Samarbejdet med familierne værdsætter vi højt.

Her kan du læse mere om vores

familiecentrerede tilgang

Samarbejdet indebærer en høj grad af koordinering og information, vejledning og støtte samt pædagogiske tiltag.

Da vores pædagog flytter til udlandet søger vi en ny engageret og erfaren pædagog-kollega, som har lyst til at være en del af et spændende og velfungerende afsnit.

Som pædagog hos os vil du blive tilknyttet langvarige og komplekse patientforløb, hvor der er behov for multifaglig og familiecentreret indsats og samarbejde med barnet/den unge og familien. De fleste forløb du bliver tilknyttet vil være børn og unge med blod- og kræftsygdomme. Indimellem har vi også langvarige og komplekse patientforløb i vores almene team, hvor vi har brug for dine pædagogfaglige kompetencer.

Hvem er vi

Børneafdelingen Har Flere Funktioner På Højt Specialiseret Niveau Og Døgnafsnittet Er i Det Daglige Delt i To Teams

I det almene team modtager vi akutte børn og unge i alderen 0-17 år med alle medicinske sygdomme. Desuden modtager vi et mindre antal kirurgiske børn og unge, som vi plejer og behandler i tæt samarbejde med det relevante kirurgiske speciale. Børn og unge med psykosociale lidelser indlægges også i afsnittet. Teamet er normeret til max. 17 sengepladser og har en gennemsnitlig indlæggelsestid er på 2½ døgn.

I Onkologisk/hæmatologisk team modtager vi børn og unge i alderen 0-20 år med blod- og kræftsygdomme. Vi fungerer som et af fire centre i Danmark. Vi varetager udredning, behandling og pleje af børn og unge med de hyppigst forekomne blod- og kræftsygdomme samt immundefekter. Sjældnere lidelser varetages helt eller delvist på de tre øvrige centre, og derfor er der tæt samarbejde imellem centrene. Teamet er normeret til 6 sengepladser, og har en undersøgelsestue til ambulante børn og unge. Børn og unge der kommer her et tilknyttet afsnittet i lange perioder.

Vi tilbyder

At arbejde hos os betyder en spændende og udfordrende hverdag med masser af ansvar og fleksibilitet i jobbet. Opgaverne giver mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi lægger vægt på tværfaglighed og samarbejde, og vi lytter til og inddrage hinanden. Vi arbejder bevidst og proaktivt for et godt arbejdsmiljø med plads til forskellighed, socialt samvær og humor.

Vi er et hold af engagerede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og en pædagog, hvor nogle kollegaer er nyuddannede og andre har mange års erfaring. Fælles for os alle er at vi gerne deler og videndeler på et fundament af høj faglighed, godt kollegialt samarbejde og følgeskab.

Vi tilbyder et fagligt miljø, som kontinuerligt er under udvikling. Vi gør meget for at inddrage børn/unge og forældre. Det sker i mødet med den enkelte familie, og på et organisatorisk og strategisk plan. Vi arbejder proaktivt med kvalitet- og patientsikkerhed. Det er væsentligt for os, at vi lærer og bliver bedre på baggrund af de fejl, som vi indimellem begår.

Som vores pædagog er du en vigtig tværfaglig kollega i det daglige, til vores ugentlige tværfaglige konferencer og i understøttelse af barnet og den unges normale udvikling og trivsel.

Vi forventer, at du planlægger og afholder aktiviteter og traditioner ifm. højtider, som flere børn og unge tilknyttet afdelingen ellers går glip af under deres sygdomsforløb.

Du indgår i et veletableret samarbejde med de organisationer, som Børn og Ungeafdelingen har et formaliseret samarbejde med.

Du er en del af vores tværfaglige ungeklynge, som bl.a. planlægger og afholder møder med vores lokale ungepanel (Peerboard) og ungeaftner for kræftsyge patienter.

Vi arbejder på mange plan med udflytning til Hospitalsbyen om nogle år. Vi er i tæt samarbejde med Børne og Ungepsykiatrien i fuld gang med at etablere et nyt koncept for afdelingen: Børne- og Ungeuniverset. Her vil du som vores pædagog blive inddraget på flere plan.

Vi tilbyder forløb med supervision, og prioriterer debriefing efter svære forløb og hændelser.

Det er vigtigt for os, at man som barn/ung og forældre, samarbejdspartner og ny kollega føler sig velkommen i vores afdelingen. Vi glæder os til at møde dig som ny kollega, og tager godt imod dig, når du starter. Det er vigtigt for os, at du ved hvad vi forventer at dig og bliver klædt på til at varetage dine arbejdsopgaver. Vi gør meget for at du hurtigt bliver ”en del af holdet”. Som vores nye kollega vil din første dag være en introdag, hvor du bliver taget imod af en erfaren kollega fra vores introduktionsgruppe. Du følger et oplærings- og mentorforløb i den første tid.

Om dig

Du er selvstændig og ansvarsfuld.

Du tager initiativ, er kreativ og ser muligheder frem for begrænsninger.

Du er positiv og tillidsvækkende af natur.

Du er god til at rumme mødet med syge børn/unge og deres forældre, og kan indgå i en konstruktiv relation til dem.

Du er indstillet på at indgå i en stor personalegruppe, hvor der er behov for at tilegne sig kompetencer inden for specialerne.

Du har evne til at indgå i tæt tværfagligt samarbejde.

Du er fleksibel og har mod på nye faglige udfordringer, og på at tage aktivt del i udviklingen i afdelingen.

Du har gode samarbejdsevner ift. børn og forældre/pårørende, kollegaer og øvrige samarbejdspartnere.

Du har gode kommunikative evner i både skrift og tale.

Du har flere års erfaring som pædagog, har en stærk faglig profil og gerne erfaring i arbejdet med børn/unge og deres familier.

Praktisk

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi er et døgnafsnit, men som pædagog vil dine timer ligge på hverdage fordelt på gennemsnitlig 3 dage om ugen.

Forud for en ansættelse vil vi indhente børneattest.

Vil du vide mere

…er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Lotte Frilev

lotte.frilev@rn.dk

eller 97 66 34 29.

Om Region Nordjylland

Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på

www.rn.dk

Nosso site utiliza cookies a fim de melhorar acessibilidade e qualidade. Caso aceite o uso de cookies, clique em "Aceitar". Para obter mais informações sobre nosso uso de cookies, clique aqui.