Civilingeniør

Randstad Danmark

工作地点

Aars

雇佣形态

全职工

招聘信息详细内容

Kunne du tænke dig at benytte og udvikle din faglighed inden for indeklima og energi?

Du tilbydes netop nu en unik mulighed som civilingeniør i R&D-teamet ved Airmaster A/S. Med dine kompetencer inden for indeklima og energi vil du stå i spidsen for at udvikle nye værktøjer til Airmasters kunder og interne afdelinger.

om jobbet
Du vil spille en betydningsfuld og afgørende rolle i dit team, hvor din primære opgave vil være at udvikle brugervenlige onlinebaserede dimensionerings- og projekteringsværktøjer til decentrale ventilationsanlæg.

Du vil bl.a. arbejde med:
- Opbygning og benyttelse af beregningsmetoder og -værktøjer
- Visualisering, analyse og dokumentation af anlæggenes performance, bl.a. i forhold til trækrisiko, termisk komfort og ventilationseffektivitet ved brug af CFD og fuldskalatest
- Identifikation af fejltyper
- Dimensionering og valg af tekniske løsninger

I rollen som civilingeniør hos Airmaster A/S vil du få en bærende rolle i organisationen, hvor du kommer til at sætte dit præg på virksomhedens vækst.

Med din viden inden for indeklima og energi kommer du til at udvikle nye systemer, som vil tage Airmaster til nye højder. Du vil være en del af et fagligt miljø og med dit ansvar for at udvikle nye systemer, vil du få en stor berøringsflade på tværs af organisationen.

for dig
Du vil indgå i en afdeling, som er i vækst, og hvor du vil få mulighed for at fordybe dig i din faglighed og samtidig udvikle dine kompetencer.

I Airmaster er der en flad organisationsstruktur, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du får en leder, som er i øjenhøjde med sine medarbejdere, samt et afslappet og uformelt arbejdsmiljø.

om dig
Airmaster søger en medarbejder, som har:
- En baggrund som civilingeniør i indeklima og energi eller lignende
- Kompetencer inden for simulering af bygningers energiforbrug og luftbevægelser
- Viden inden for matematiske modeller for energi- og massetransport
- Kendskab til BSim og CFD

Derudover ser vi gerne, at du er udadvendt og arbejder løsningsorienteret. Desuden er du initiativrig og ikke være bange for at begå fejl.

Du skal være i stand til at arbejde både selvstændigt og i teams. I jobbet kommer du til at arbejde med mange forskellige interne og eksterne interessenter.

ansøgning og kontakt
Randstad varetager denne rekrutteringsproces på vegne af Airmaster A/S. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Kerem Özdemir på tlf. +45 92 92 20 72 eller Team Lead Martin Fisker på tlf. +45 25 97 35 16. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale.

om airmaster
Airmaster blev etableret i 1991 med den mission at udvikle ventilationsanlæg, som tager hensyn til menneskers adfærd, behov og velbefindende. De vil være med til at skabe god luftkvalitet med et lavt energiforbrug, så de kan tilbyde den rigtige løsning til fremtidens sanerings- og byggeprojekter.

Der er særligt fokus på udvikling; faktisk arbejder over 10 % af Airmasters medarbejdere direkte med produktudvikling, og de samarbejder med universiteter og vidensinstitutioner for hele tiden at gøre teknologien bedre.

Hos Airmaster vil du få indblik i hele fødekæden i en virksomhed fra udvikling og innovation til lokal produktion, salg m.v. og bidrage til, at f.eks. skoler og større organisationer får et bedre fundament for læring og arbejde.

om randstad
Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder

本网站为了维持及提升便利性及品质而使用Cookie。同意使用Cookie的话,请按下「同意」按钮。 有关我司使用Cookie的详细信息请参照这里。