Afdelingsleder

Randstad Danmark

工作地点

Capital Region of Denmark

雇佣形态

全职工

招聘信息详细内容

Har du en passion for den grønne omstilling, og vil du være med til at sætte bæredygtighed inden for byggeri øverst på dagsordenen? Og trives du i en ekstrovert nøglefunktion, der er centreret omkring udvikling og ledelse? Så har du nu muligheden for at komme med på rejsen hos AI Ingeniører og Arkitekter og være med til at løse klimaudfordringer og urbanisering gennem grønnere byggeri.

Som afdelingsleder for ingeniørafdelingen hos AI får du ansvaret for at lede og udvikle afdelingen, som består af fem fagteams og dertilhørende fagleder. Det bliver derfor din opgave at facilitere og sætte retningen for de forskellige teams og den samlede afdeling. Samtidig bliver du også en del af den strategiske udvikling af AI i samråd med den øvrige ledelse.
Derudover er dine ansvarsområder blandt andet:
- Daglig sparring med fagledere og mellemledere
- Strategisk plan for rekruttering af nye medarbejdere i samråd med fagledere
- Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i samarbejde med fagledere
- Funktion som sparringspartner både fagligt og udviklingsmæssigt for fagledere, så de kan opnå succes med deres teams
- Sikring af at administrativt arbejde og timesedler udføres og overholdes ift. gældende procedure

du kan genkende dig selv i følgende
Du har en baggrund som ingeniør med minimum 8 års relevant erfaring og evner at bringe din faglighed i spil overfor dine kollegaer. Du har ledelseserfaring fra en lignende stilling, eller også har du erfaring med projektledelse og er motiveret for at udvikle dig som leder.
Som person er du:
- Ekstrovert og god til at skabe relationer både til dine kolleger og eksterne samarbejdspartnere
- Passioneret omkring medarbejdertilfredshed og trives i en funktion, hvor du gerne indleder den svære dialog
- Vant til en dynamisk hverdag, hvor du evner at håndtere uforudsigelige situationer
- Handlekraftig og proaktiv når du sætter retningen for afdelingen

aI arkitekter & ingeniører tilbyder
Du bliver en del af et team på 100 arkitekter og ingeniører, der løser klimaudfordringer og urbanisering gennem grønnere byggeri. AI har i 60 år arbejdet med bæredygtighed. Ikke fordi det er nemt, men fordi det giver mening. Derfor arbejder deres arkitekter og ingeniører tæt sammen, så de sikrer, at bæredygtigheden er tænkt ind i designet fra start. De arbejder med en fælles designmetode for at få et godt greb om de grønne løsninger.

Samarbejdskulturen er en vigtig del af deres identitet, da de er et hus med forskellige mennesker og fagligheder, der skal arbejde tæt sammen om at løse store udfordringer. De betragter deres diversitet som en styrke, der er afgørende for, at de lykkes med at skabe de bæredygtige løsninger.

AI tilbyder et stærkt fællesskab, som handler om mere end arbejde. De har løbehold, fodboldhold, padelhold, kajakker, havpool og vinterbadeklub. De arrangerer også sommerfester, vinterfester og studieture og har et levende bymiljø på Refshaleøen, lige uden for døren.

AI tilbyder faglig udvikling og spændende projekter samt løn efter kvalifikationer.

er du blevet nysgerrig?
Hvis stillingen har fanget din interesse, bedes du ansøge via denne side. Randstad forestår rekrutteringsprocessen på vegne af AI Arkitekter & Ingeniører. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Mille Maegaard-Fast på tlf. +45 92 92 08 53. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale.
Vi ser frem til at høre fra dig.

om randstad
Randstad Danmark er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.
I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder

本网站为了维持及提升便利性及品质而使用Cookie。同意使用Cookie的话,请按下「同意」按钮。 有关我司使用Cookie的详细信息请参照这里。