Servicechauffør søges til vores servicebil i Midt og Nordjylland

Lindebjerg A/S, Aalborg

工作地点

Aalborg SV

雇佣形态

全职工

招聘信息详细内容

Vi søger nu en servicechauffør til bemanding af servicebilen i Midtjylland og Nordjylland med base i vores afdeling i Tilst eller på din hjemadresse.

Din arbejdsdag, som er planlagt på forhånd af vores planlæggere, vil bestå af besøg hos vores kunder, hvor du primært reparerer og servicerer el-scootere og el-cykler.

Vi har et godt og kompetent bagland klar til at supportere dig, hvad enten du har spørgsmål omkring produkter, teknik, planlægning eller fakturering. Derudover sørger vi for grundig sidemandsoplæring, hvor du i den første tid kører sammen med en kollega eller er på vores værksted i Middelfart.

Din Ipad er et meget centralt redskab til gennemførelse af din dag både for afvikling af opgaver men også for fakturering og rapportering.

Kunderne er vores førsteprioritet og som tekniker er du Lindebjergs ansigt udadtil, når der skal handles og formidles og kunderne skal serviceres. Derfor skal du kunne yde en professionel og serviceminded betjening af kunderne.

Om dig
• Du har flair for mekanik og gerne erfaring med reparation af el-cykler, el-scootere men frem for alt, synes du det er sjovt at få ting til at virke. Du kan være mekaniker eller cykelmekaniker men dette er absolut ikke et krav..,
• Du møder kunden i øjenhøjde, udviser empati for dennes situation og yder den absolut bedste kundebetjening.
• Du kan koble din sans for god kundeservice med muligheden for en god handel og tænker naturligt i retning af mersalg i forbindelse med reparationer og serviceopgaver.
• Du er i høj grad løsningsorienteret, effektiv og engageret i virksomheden og dine kolleger.
• Du er mødestabil og kan arbejde selvstændigt på landevejen.
• Du kan anvende IT-værktøjer på brugerniveau.

En stilling hos Lindebjerg indebærer
• Ansættelse i en spændende virksomhed i udvikling og vækst.
• En meget varierende hverdag med fleksible arbejdstider og frihed under ansvar.
• En virksomhed, hvor der er en uformel omgangstone og hvor der ikke er langt fra ide til handling.
• Servicebil til rådighed med værktøj, reservedele og tilbehør, sikkerhedsudstyr, arbejdstøj samt mobiltelefon og Ipad.
• Godt socialt sammenhold både i hverdagen, men også ved 2-3 årlige sammenkomster for hele virksomheden med alle kolleger.
• Gode ansættelsesforhold med pensionsordning og attraktiv sundhedsforsikring.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Der afholdes løbende samtaler, så vi opfordrer interesserede kandidater til at søge snarest muligt.

Ansøgning: Send din ansøgning og CV med billede til job@lindebjerg.dk. Skriv "Servicechauffør Midtjylland" i emnefeltet.

Har du spørgsmål til stillingen, kan Peter Neergaard kontaktes på tlf. 6315 0000.

Om Lindebjerg

Lindebjerg er blandt landets førende leverandører af el-cykler og el-scootere og ofte frontløbere på nye tiltag og produkter. Virksomheden har til mål at øge livskvalitet og -glæde hos vores kunder, hvilket hver dag stiller krav til samtlige medarbejdere.

Vores dygtige teknikere kan med deres ekspertise hurtigt hjælpe kunderne, hvis de skulle have brug for vores assistance efter købet. Vores professionelle servicebiler kører hjem til kunderne og udfører service og reparationer samt fremviser vores brede produktprogram.

Lindebjerg har hovedkontor og centrallager, -værksted og -klargøring i Middelfart og adskillige showrooms og servicebiler fordelt over hele landet

本网站为了维持及提升便利性及品质而使用Cookie。同意使用Cookie的话,请按下「同意」按钮。 有关我司使用Cookie的详细信息请参照这里。