Introduktionsreservelæger i neurologi

Region Nordjylland

工作地点

Aalborg

雇佣形态

全职工

招聘信息详细内容

Introduktionsreservelæger i neurologi

Ansættelsesdato – efter aftale, dog tidligst 1. april 2023.

Fire 1-årige introduktionsstillinger i neurologi er ledig til besættelse tidligst pr. 01.04.2023 (eller efter aftale).

Neurologisk Afdeling prioriterer den postgraduate uddannelse særdeles højt, hvilket afspejler sig i gode evalueringer fra de uddannelsessøgende.

Vi tilstræber at have en velfungerende og aktiv uddannelsesafdeling med et godt og trygt uddannelsesmiljø, og hvor der hele tiden er fokus på nye initiativer, der kan optimere uddannelsen.

Der er særdeles gode muligheder for at dygtiggøre sig i neurologi både klinisk og forskningsmæssigt. Afdelingen har et traditionsrigt samarbejde med en gæsteprofessor fra et af verdens bedste uddannelsessteder indenfor neurologi.

Blandt flere spændende aktiviteter ved afdelingen kan nævnes trombolyse og EVT- behandling af iskæmisk stroke, liquordynamiske undersøgelser af hjernerygmarvsvæsken, ultralydsdiagnostik af præ- og intracerebrale kar samt andre højtspecialiserede funktioner inden for en række af neurologiens områder. Afdelingen er normeret med 2 professorer, 10 overlæger heraf 1 specialeansvarlig overlæge i klinisk neurofysiologi og 14 afdelingslæger. Desuden en gruppe læger under videreuddannelse (KBU-læger, læger i introduktionsstilling i neurologi, hoveduddannelseslæger i neurologi, hoveduddannelseslæger i neurokirurgi og hoveduddannelseslæger i psykiatri).

Der er tilstedeværelsespligt under vagt. Forvagten er på nuværende tidspunkt delt: 8:00 – 18:00 og 15:45 – 08:30.
Derudover er der en forvagt 2: 8:00 til 18:00 samt en senvagt 14:00-21:00.
Der er formaliseret bagvagt (speciallæger og R1), der ligeledes har tilstedeværelsespligt under vagt. Bagvagten er på nuværende tidspunkt delt: 08.00-16.00 og 15.45 – 08.30. På hverdage er der desuden en trombolysevagt (speciallæger og R1) fra 08.00-17.00.

Ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.

Ansøgningen stiles til ledende overlæge ph.d. Lotte Vinge, Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Nord, 9000 Aalborg.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Lotte Vinge, mail: l.vinge@rn.dk eller tlf. 51 94 65 52 eller uddannelsesansvarlig overlæge Lorenz Oppel, mail: loop@rn.dk eller tlf. 97 66 22 23.

Ansøgningerne vurderes løbende og ligeledes forventes ansættelsessamtaler afholdt løbende.
Angiv derfor venligst i din ansøgning, hvornår du ønsker opstart.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

Fakta Arbejdssted Aalborg Universitetshospital

Adresse Neurologisk Afdeling
Ladegårdsgade 5, 8. sal
9000 Aalborg

Arbejdstid Fuldtid

Varighed Tidsbegrænset ansættelse

Ansøgningsfrist 31. maj 2023

Tiltrædelse 01. april 2023

Kontakt

本网站为了维持及提升便利性及品质而使用Cookie。同意使用Cookie的话,请按下「同意」按钮。 有关我司使用Cookie的详细信息请参照这里。