værkfører

Randstad Danmark

工作地点

Sønderborg

雇佣形态

全职工

招聘信息详细内容

Leder du efter muligheden for at blive værkfører, og har du et stærkt overblik? Så er det måske dig, der skal træde ind i stillingen som værkfører ved Erling Høi-Nielsen i Sønderborg.

din nye hverdag

Som værkfører ved Erling Høi-Nielsen i Sønderborg har du ansvaret for værkstedet, der omfatter syv mekanikere. I samarbejde med den daglige administrative leder skal du arbejde med udviklingsmuligheder, og det bliver dit ansvar at føre tingene ud i praksis på værkstedet.

Som værkfører vil du i det daglige arbejde med en kombination af mekanisk arbejde, personaleledelse og udvikling. Du vil have et stort fagligt ansvar, da du har ansvaret for at sikre værkstedets kvalitet. Du skal også sikre det helt rigtige workflow for dine medarbejdere, hvilket betyder, at du i hverdagen har en vigtig opgave i at holde styr på, hvor meget tid en opgave har fået tildelt, versus hvor meget der bliver brugt.

Helt konkret vil din hverdag indeholde opgaver som f.eks.:

• Lede mekanikerne; herunder udvikling af samme (uddannelse, kurser, lærlinge, mv.)
• Følge op på og tage ansvar for opgaverne i produktion og drift samt føre kontrol med udført arbejde
• Teknisk ansvar – vejlede kunder i tekniske og faglige spørgsmål
• Sikre værkstedets kvalitet samt vedligehold og rengøring af samme
• Efterleve og overholde standarder og procedurer beskrevet i certificeringer

Dit ledelsesmæssige ansvar over for dine syv medarbejdere indebærer at sikre deres daglige trivsel og deres kontinuerlige udvikling, og at du som leder giver en ekstra hånd med og bakker op om dine medarbejdere, når der til tider er overarbejde.

din baggrund

Det er et stort ønske at finde dig, der som leder nyder at være synlig blandt dine medarbejdere. Vi ser gerne, at du er mekanikeruddannet og enten har erfaring som leder eller ønsker at prøve kræfter med det.

Som person har du en stærk professionel tilgang til dit arbejde, og du er direkte og ærlig i din kommunikation og finder det helt naturligt at gå forrest.

vil du med på vækstrejsen hos erling høi-nielsen?

Søg stillingen ved at trykke på ”ansøg nu”. Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Erling Høi-Nielsen. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og der afholdes løbende interviews. For yderligere information om jobbet kan du kontakte Thilde Hove Thomsen på tlf. 92 92 20 73.

om erling høi-nielsen

Erling Høi-Nielsen er en lokal bilforhandler i Sønderborg og Rødekro, som leverer 360 graders full-service til sine kunder. De stræber efter at være et rådgivende og vejledende organ i stedet for blot en traditionel købs-/salgsbaseret bilforhandler. Deres mål er at yde 100 % service og salg af alle funktioner rundt om bilerne, og de har stort fokus på tid, kvalitet og omkostninger for deres kunder, således at kunderne oplever, at det er en organisation, hvor troværdighed, ordholdenhed og faglig kvalitet er i højsæde.

Erling Høi-Nielsen arbejder stærkt på at være i front ift. uddannelse af kvalitetsbevidste og dygtige medarbejdere og har derfor til enhver tid elever/lærlinge i alle afdelinger, hvor det er muligt.

Erling Høi-Nielsen kunne i 2020 fejre 40 års jubilæum og er fortsat et familiedrevet foretagende, hvor stifterne Erling og Lajla Høi-Nielsen og deres søn Jakob står for den overordnede ledelse.

om randstad

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder

本网站为了维持及提升便利性及品质而使用Cookie。同意使用Cookie的话,请按下「同意」按钮。 有关我司使用Cookie的详细信息请参照这里。