Afsnitsleder Afsnit for Genomfortolkning, Afdeling for Genetik...

Region Hovedstaden

工作地点

Hillerød

雇佣形态

全职工

招聘信息详细内容

En stilling som afsnitsleder ved Afdeling for Genetik er ledig til besættelse snarest muligt.

Afsnitslederen skal indgå i afdelingens ledelsesgruppe. Ledelsesgruppen planlægger og gennemfører de nødvendige opgaver for den stadige udvikling af afdelingens patientbehandling, diagnostik, uddannelses- og udviklingsopgaver. Det forventes at afsnitslederen indgår i driften af og løfter det daglige ansvar for opgaverne i Afsnit for Genomfortolkning og derudover dele af de tværgående opgaver i afdelingens ledelse afhængig af interesse og kvalifikationer. Tværgående opgaver i ledelsesgruppen er bl.a. opbygning af tættere samarbejde med andre afdelinger i Diagnostisk Center som forberedelse til et fælles laboratoriehus, opbygning og vedligehold af relevante tværgående laboratorieprocesser og IT-systemer samt udvikling af karriereveje for og fastholdelse af afdelingens kliniske akademikere.

Afdelingen ser det som sin forpligtelse til stadighed at søge at være garant for, at danske patienter inklusiv patienter med meget sjældne og komplekse lidelser har adgang til den nyeste og bedste genetiske og genomiske diagnostik. Afsnitslederen vil derfor også forventes at deltage i og opbygge nationale og internationale netværk på området og at indgå i afdelingens faglige råd, som rådgiver bredt om faglighed og strategi.

Arbejdsopgaver
Daglig ledelse af Afsnit for Genomfortolkning, herunder personaleledelsen af ca. 15 kliniske akademikere, som har deres primære virke i afsnittet.

Deltagelse i driften i afsnittet.

Løbende procesoptimering og udvikling af afsnittets kerneopgave som er svarafgivelse på exom- og genombaserede analyser, herunder videreudvikling af procedurer, bioinformatiske flows, kvalitetsstandarder, svartider, og uddannelse og forskning på området.

Aktiv deltagelse i afdelingens ledergruppe, som led i dette projektledelse og projektdeltagelse ved tværgående initiativer i afdelingen og i Diagnostisk Center såsom opbygningen af tværgående faglige fællesskaber. Ledergruppen arbejder for at afdelingen løbende udvikles til gavn for patienterne, er en samarbejdende og lærende kultur og har et godt. Ledergruppen er relativt nyetableret og optaget af, hvordan vi får skabt god ledelseskvalitet i afdelingen.

Deltage i løbende strategiudvikling herunder løbende nationalt og internationalt engagement i relevante fora.

Faglige og personlige kompetencer
Vi søger en afsnitsleder med indgående kendskab til specialet klinisk genetik og som har kompetencer både indenfor klinisk laboratoriegenetik og ledelse. Ansøgeren skal være visionær og en motiverende leder, der engagerer sig i medarbejdernes arbejdsfeltet og driver afsnittet fremad i samarbejde med resten af afsnitsledelsen. Der er et stort arbejdspres i enheden, hvor mange opgaver løses samtidig, hvilket kræver en initiativrig ansøger med stort overblik.

Det forventes, at ansøgeren gennem sit faglige engagement kan stimulere til fortsat udvikling af afdelingen i et godt arbejdsmiljø, kan indgå i et tværfagligt ledelsesmæssigt samarbejde og det faglige strategiarbejde.

Ansøgeren skal være åben, lyttende, nysgerrig, beslutsom, robust og have gennemslagskraft. Ansøgeren skal kunne kommunikere klart og have evne til at etablere et tæt samarbejde med både egen og andre faggrupper og specialer.

Afdelingens ansvars- og arbejdsopgaver
Afdeling for Genetik, er en højt specialiseret enhed i Region Hovedstaden, som tilbyder genetisk udredning og rådgivning for arvelige sygdomme herunder prænatal diagnostik. Afdelingen har ambulatoriefunktioner for arvelige sygdomme samt speciallaboratorier indenfor molekylærgenetisk diagnostik, diagnostik af kromosomsygdomme og maligne hæmatologiske sygdomme og endvidere diagnostik af arvelige metaboliske sygdomme samt monitorering af denne patientgruppe. Afdeling for Genetik er landets største og regionens eneste genetiske afdeling.

Der udføres højt specialiseret diagnostik på patienter i Region Hovedstaden, Sjælland og på enkelte områder som landsfunktion. Derudover modtager afdelingen patientprøver fra Færøerne og Grønland og fra udlandet. Afdelingens diagnostik er i front og på linje med de bedste internationalt og har kliniske styrkepositioner inden for genetisk/genomisk diagnostik og personlig medicin. Der er årligt mere end 5.000 patientforløb i genetisk rådgivning, og der udføres mere end 33.000 analyser årligt.

Forskning er en kerneydelse på Rigshospitalet, hvorfor forskningsledelse, forskning og -udvikling er en central opgave for afdelingen, der har en vigtig rolle inden for både præ- og postgraduat uddannelse for læger, kliniske laboratoriegenetikere, bioanalytikere og genetiske vejledere.

Afdelingens budget er ca. 110 mio. kr. Der er ansat 146 medarbejdere i afdelingen, og udover cheflæge omfatter personalestaben 3 professorer, 11 overlæger (heraf flere i delestilling), 3 afdelingslæger, 11 yngre læger, 24 AC´er/kliniske laboratoriegenetikere, 1 chefbioanalytiker, 1 bioanalytikerunderviser, 63 bioanalytikere/laboranter, 1 psykolog, 11 sekretærer og 9 genetiske vejledere samt andet administrativt personale.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner mv. indgået mellem AC og Regionernes lønnings- og takstnævn.

Yderligere informationer
Yderligere informationer om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Birgitte Diness, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, tlf. 51 55 87 78 . Stillingsbeskrivelse kan rekvireres samme sted.

Ansøgning
Ansøgningen vedlægges curriculum vitae indeholdende publikationsliste samt dokumentation for tidligere ansættelser.

Ansøgningsfristen er 10 april 2023
Ansættelsessamtaler forventes afviklet 13. april 2023.

Om Diagnostisk Center

Diagnostisk Center er et af Rigshospitalets syv centre med ca. 1.800 medarbejdere og en årlig omsætning på 1,1 mia. kr. Kerneydelserne er diagnostik og patientbehandling, uddannelse og forskning. Diagnostisk Center understøtter patientbehandlingen ved årligt at producere mere end 10 mio. svar på laboratorieanalyser, mere end 650.000 billeddiagnostiske undersøgelser og centret har mere end 1 mio. kontakter til patienter og donorer.

Centrets 35 professorer og øvrige forskere publicerer årligt mere end 700 videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter.

Centret rummer Afdeling for Røntgen og Scanning, Afdeling for Klinisk Biokemi, Afdeling for Patologi, Afdeling for Klinisk Immunologi (Region Hovedstadens blodbanker, vævsbanker og vævstypelaboratorium), Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Afdeling for klinisk Mikrobiologi, Afdeling for Genetik, Afdeling for Genomisk Medicin, Medicinsk Forskningsbibliotek og DEKS.

Afdeling: Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Ansøgningsfrist: 10 Apr 2023

本网站为了维持及提升便利性及品质而使用Cookie。同意使用Cookie的话,请按下「同意」按钮。 有关我司使用Cookie的详细信息请参照这里。