Region Syddanmark søger vietnamesisk tilkaldetolk.

Region Syddanmark

工作地点

Kolding

雇佣形态

临时工

招聘信息详细内容

Region Syddanmark søger vietnamesisk tilkaldetolk.

Region Syddanmark søger tilkaldetolk i vietnamesisk

Region Syddanmark oprettede pr. 1. oktober 2018 eget tolkecenter, Tolkecenter Syddanmark. Vi søger nu tolke i vietnamesisk som løst tilknyttede tilkaldevikarer, som vi tilkalder til konkrete afgrænsede tolkeopgaver.

Du skal video, -og telefontolke for vores patienter fra tolkecenteret på Kolding Sygehus. Tolkninger ligger foreløbigt i tidsrummet kl. 7.00 til 18.00 på hverdage.

Din baggrund og kompetencer
• Du er dygtig til mundtlig dansk og vietnamesisk.
• Du kan læse og skrive dansk.
• Du har gode formidlingsevner, og du har erfaring i at tolke, gerne inden for sundhedsvæsenet eller anden offentlig virksomhed, for eksempel politiet eller domstolene
• Du er uddannet på minimum gymnasialt niveau eller tilsvarende
• Du er ansvarsbevidst og pligtopfyldende, herunder mødestabil
• Du er imødekommende, serviceminded og fremstår præsentabel
• Du er psykisk robust og i stand til at håndtere svære samtaler
• Du vægter samarbejde og kollegial sparring, og du trives i kulturelle forskelligheder på tværs af religion og nationaliteter
• Du kan overholde sundhedsvæsenets tavshedspligt og har lyst til at arbejde i en stor innovativ organisation inden for sundhedsvæsenet

Nøgleinformationer om afdelingen

Tolkecenter Syddanmark leverer planlagte og akutte tolkeydelser til alle sygehusene i Region Syddanmark samt praktiserende – og speciallæger. Tolkningerne foregår udelukkende som video, - og telefontolkning.

Tolkecenteret består af 45 fastansatte tolke inden for en række forskellige sprog, 12 tolke med en mere løs tilknytning til centret, 1 leder, 1 souchef, 1 AC-fuldmægtig og 8 sekretærer. Tolkecenter Syddanmark er organisatorisk forankret på Kolding Sygehus som en del af Serviceafdelingen.

Sygehus Lillebælt er en attraktiv arbejdsplads, hvor patienten sættes først, og hvor vi lever efter kerneværdien ”Ordentlighed i det, vi gør og siger”. Det afspejler sig i vores omgangstone, som er uhøjtidelig og med respekt for hinandens forskelligheder.

Sygehus Lillebælt er samtidig et velkonsolideret sygehus i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være ”Patienternes Sygehus”. Vi er kendt for høj kvalitet, effektiv drift, en høj grad af patienttilfredshed samt høj medarbejdertilfredshed.

Løn- og ansættelsesforhold
Aflønning sker efter individuel forhandling.

Der indhentes børneattest.

Ansøgning og ansøgningsfrist
Du skal sende en ansøgning samt CV elektronisk via rekrutteringssystemet, hvor du beskriver din uddannelsesbaggrund og din relevante erhvervserfaring.

Ansøgningsfristen er den 14. april 2023. Tiltrædelse efter aftale.

Sprogtest og samtaler

Du skal bestå en mundtlig test i dansk og vietnamesisk.

Vi afholder test samt samtaler løbende.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte souschef i Tolkecenter Syddanmark Susanne Amsted på telefon 6161 4058 eller mail susanne.amsted@rsyd.dk. Du kan også kontakte funktionsleder Mikkel Rudolf på telefon 29 25 88 94 eller mail Mikkel.rudolf@rsyd.dk

Se også www.sygehuslillebaelt.dk

本网站为了维持及提升便利性及品质而使用Cookie。同意使用Cookie的话,请按下「同意」按钮。 有关我司使用Cookie的详细信息请参照这里。